Saturday

DEN UENDELIGE HISTORIE

Her er så hovedet, efter jeg har slebet og pudset og sandpapir'et det.
Jeg vil sige at det har efterladt mig med en ret god idé om hvordan jeg ville se ud skaldet. Og død.
Men det den så skal bruges til, er at lave en negativ silikoneafstøbning, og så en positiv i plast igen af den øverste halvdel, og så en vakuum støbning i plast...
Udover det er den ret god at tage mål på, for eksempel i forhold til de stropper der skal gå om bag hovedet, på de masker jeg skal lave. Ja, det er btw det det hele handler om, jeg laver masker!

Thursday

DUFTE

Jeg har lige købt en skæreplade, og da jeg åbnede pakken, blevet jeg tyret 10-15 år tilbage i tiden.
Pludselig sad jeg hjemme hos min farmor og farfar og lave små sirlige kreationer, der mest af alt var en børnet udgave af de ting min farmor kreerede, og som fascinerede mig dybt.

Wednesday

LILLE SPEJL PÅ VÆGGEN DÉR

Oprindeligt på engelsk hedder det 'Mirror, mirror upon the wall. Who's the fairest fair of all'.
Men så på dansk bliver det lige pludselig totalt street og jokeren agtigt, 'Lille spejl på væggen dér'.
Yo, hva' så, lille spejl på væggen, dér.

Tuesday

HEY HVAD SKETE DER EGENTLIG FOR 'PLÅK' FLASKEN?

Hvis den er udgået, var det eddermanme en kort levetid. Svedigt at bodegaerne og drankerne havde så stor en stemme i den sag.

Friday

GANSKE ALMINDELIG FREDAG

På en måde minder det her billed mig om et billed jeg tidligere har postet...bortset fra at det er mig indeni.

Saturday

ROTTEN

Der kom en mand tidligere og ringede på, for at give mig en status vedrørende en rotte vi tilsyneladende har i forhaven. RotTEN bliver den omtalt, altså bestemt ental. Som om det var en man burde have mødt. Sådan går forbi den om morgenen, og det er lidt akavet, fordi den er lige vågnet, og man går LIGE forbi, og man ved ikke helt om man er på hånd eller kram. Så skal man i øvrigt også lige pligt smalltalke, selvom man virkelig gerne ville nå toget 8.40.
Altså sådan en helt specifik rotte, og altså én kun, er det så ikke noget med at man bare går ud og laver en stille og rolig aftale om et eller andet med at den rykker sig lidt længere ud mod vejen, eller hvad ved jeg, ved ikke lige hvordan aftalerne er med en rotte osv. Jeg mener, hvis det var sådan en stor flok, og hvem var lige hvem, men rotTEN, den burde man da kunne mødes på midten med.

EN MUSIKALSK OPVÆKST ER ULTRA VIGTIG. SKID HUL I OM DU SÅ STADIG SPISER MED DEN FORKERTE GAFFEL


DEPTFORD MARKET

Måske Londons mest slum marked. De har "the BEST rubbish" -kan ret godt lide den formulering. Jeg fik helt klart det bedste rubbish de havde. Måske jeg skulle poste et billed.
Jeg elsker det hernede i sydøst London, her er så smadderagtigt og uberørt.

(Jeg skulle samle mine ting i poser, loppismanden bad mig om selv at gøre det, så han kunne holde øje med lommetyve. I ved, sådan et helt nyt bundt poser, man absolut ikke kan få fra hinanden, jeg stod der og pillede og pillede for at få den åbnet, men jeg vidste godt at det ville ende med at jeg måtte gøre, hvad der var åbenlyst uundgåeligt: slikke på mine fingre. Slikke på mine halvanden time gamle loppisfingre. Med min tunge.)