Der kom en mand tidligere og ringede på, for at give mig en status vedrørende en rotte vi tilsyneladende har i forhaven. RotTEN bliver den omtalt, altså bestemt ental. Som om det var en man burde have mødt. Sådan går forbi den om morgenen, og det er lidt akavet, fordi den er lige vågnet, og man går LIGE forbi, og man ved ikke helt om man er på hånd eller kram. Så skal man i øvrigt også lige pligt smalltalke, selvom man virkelig gerne ville nå toget 8.40.
Altså sådan en helt specifik rotte, og altså én kun, er det så ikke noget med at man bare går ud og laver en stille og rolig aftale om et eller andet med at den rykker sig lidt længere ud mod vejen, eller hvad ved jeg, ved ikke lige hvordan aftalerne er med en rotte osv. Jeg mener, hvis det var sådan en stor flok, og hvem var lige hvem, men rotTEN, den burde man da kunne mødes på midten med.
No comments:
Post a Comment